Lav en virtuel indsamling til fordel for hjertesagen

I disse coronatider er det ekstra vigtigt at kæmpe hjertepatienternes sag.

Hvis du laver en indsamling til fordel for Hjerteforeningen, samler du ind til, at vi kan forske yderligere i livreddende behandling og viden. Enhver hjælp er værdsat!

Her på siden giver vi dig gode idéer til, hvordan du kan samle ind til hjertesagen på coronasikre måder.

Læs de forskellige idéer herunder, og læs om Hjerteforeningens råd og viden om coronavirus og hjerte-kar-sygdom ude i højre side.

Quiz984

Organisér en online quiz for venner og familie

Find på sjove og interessante quiz-spørgsmål, der kan føre til en sjov stund blandt venner og familie!

Der er mange måder at opsætte en virtuel quiz på - du kan f.eks. bruge quiz-tjenesten kahoot.

Opret din egen indsamlingsside og bed venner og familie om at donere et beløb for at deltage i din quiz.

Planlæg et tidspunkt, hvor I kan mødes virtuelt for at quizze. I kan f.eks. mødes virtuelt over Zoom, Skype eller Facebook Messenger.

 

Du kan gøre quizzen sjovere for deltagerne ved:

  • At bede deltagerne om at sende musikidéer til baggrundsmusik for quizzen.
  • At give bonuspoint til den deltager, der hurtigst kan finde noget bestemt hjemme hos dem selv - såsom en ske, en tandbørste eller en opvaskebørste.
  • At få deltagerne til at klæde sig ud for at få bonus point.
Gymnastik elastik ben

Invitér dit netværk til virtuel træning

Det er godt at holde humøret højt og kroppen i bevægelse, når vi har så mange indetimer og timer foran skærmen pga. corona.

Hvorfor ikke invitere dit netværk til virtuel træning? Enten kan du selv guide de andre igennem øvelserne, eller også kan du finde en træningsvideo på Youtube, som I alle kan følge samtidig.

Det er altid godt at træne sammen med andre - det gør træningen mere underholdende og hjælper på motivationen.

Træningen kan f.eks. foregå over Zoom, Skype eller Facebook Messenger.

Du kan oprette din egen indsamlingsside og bede dine virtuelle træningsmakkere om at donere til fordel for hjertesagen, hvis de vil deltage i din virtuelle træningssession.

 

Få inspiration til øvelser du nemt kan lave derhjemme HER.

bingo2

Lav en virtuel bingo-aften

Invitér dine venner og familie til at spille virtuel bingo. Det kan hurtigt blive til en sjov aften, der kan give jer underholdning og nærvær mens der bliver samlet ind til hjertesagen.

Du kan nemt finde virtuelle bingoplader på nettet f.eks. på denne side.

Du kan downloade bingopladerne som pdf-filer og sende dem til deltagerne, så de selv kan printe dem ud.

Før du afholder din bingo-aften, kan du oprette din egen indsamlingsside og bede venner og familie om at donere til fordel for hjertesagen, hvis de vil deltage i din virtuelle bingo-aften.

Bingoaftenen kan du f.eks. afholde over Zoom, Skype eller Facebook Messenger.

Du kan også invitere til noget andet end bingo. Har din familie eller vennegruppe et yndlingsbrætspil? Så find det frem og log ind på Zoom på to enheder - f.eks. på din telefon og på din computer. Så kan du filme dig selv med din computers webcam og lade telefonen filme spilbrættet - så de andre deltagere kan følge med i, når du rykker rundt på brikkerne.

beskytdigselv1500px