Hvad går pengene til?

Når du opretter en egenindsamling, går de indsamlede midler til vores helhjertede indsats for hjertesagen.

Hjerteforeningen investerer i livredende hjerteforskning og arbejder aktivt med at fremme hjertesundhed og forebygge hjertesygdom. Samtidig sørger vi for altid at være en livline for hjertepatienter og deres familier, så de kan få den støtte og rådgivning, de har brug for. Derudover udfører Hjerteforeningen oplysningsarbejde og taler hjerternes sag i sundhedspolitiske debatter.

Hvert år bruger vi ca. 30 millioner kroner på forskning i hjerte-kar-sygdomme. I 2019 gik hver fjerde krone, som Hjerteforeningen modtog, til forskning.

Udover det vigtige forskningsarbejde samarbejder Hjerteforeningen med kommuner, hospitaler, fagfolk og frivillige - altid med henblik op, at hjertepatienter og pårørende kan modtage den mest effektive støtte og rådgivning.

Du kan møde Hjerteforeningen i hele landet - bl.a. i vores 92 lokalforeninger, 4 motionsklubber samt 3 nationale patientklubber.

Her kan du læse mere om vores forskningsundhedspolitiske arbejde, og rådgivningstilbud.